I en prognose, der rækker fem år frem i tiden, giver Retail Institute Scandinavia deres bud på fire hovedtrends for den danske dagligvarebranche.

Prognosen bygger på 1.000 interview gennemført i august 2024 samt Retail Institute Scandinavias øvrige indsamlede viden.

Vi gør dig klogere på hvilke fire trends, Retail Institute Scandinavia vurderer, du skal forstå og være forberedt til at navigere i som aktør i dagligvarebranchen.

Polariseret forbrug

Forbrugerne udviser en dualisme med fokus på pris og kvalitet. Hvor de på den ene side efterspørger høj kvalitet til en overkommelig pris, men hele 42 pct. af de adspurgte danskere vil fremover oftere købe ind i discountkæderne Rema 1000, 365discount, Lidl og Netto. 

Der opleves en villighed til at gå på kompromis med mærkevarer for at få mere for pengene, men samtidig vil 72 pct. af danskerne bruge de samme eller flere penge på dyre varer fremover. 28 pct. vil spare på hverdagsudgifterne, men for Gen Z, der er født mellem 1995 og 2010, ønsker hele 40 pct. at spare på hverdagsudgifterne.

Private labels vil i fremtiden spille en mere central rolle, hvor de fungerer som prisvenlige alternativer til de kendte mærkevarer for de prisbevidste forbrugere. Dette presser mærkevarerne, som i højere grad skal skille sig ud og tilbyde en ekstra værdi for kunden.

For butikkerne betyder det, at de skal være mere agile og tilbyde et udvalg til både den prisbevidste forbruger og den kvalitetsorienterede kunde.

Healthy Wealthy

Sundhed bliver i stigende grad betragtet som en form for sundhed. Otte ud af ti siger, at de har fokus på at leve sundt. Og 40 pct. siger, at de helst handler steder med fokus på sundhed. Men samtidigt spiser 77 pct. af os danskere slik, is eller kage mindst en gang om ugen.

Butikkerne skal derfor til den samme kunde og måske endda på samme indkøbstur både tilgodese den sundhedsbevidste stemme men også den usunde fristelse. Proteinprodukter er en relativ ny produktkategori, og den nyder godt af den voksende sundhedstendens, hvor forbrugerne er villige til at betale helt op til 35 kr. for en proteinbar.

Vægttabsmedicin som Wegovy driver en markant ændring i forbrugernes indkøbsvaner med færre varer i indkøbskurven og en tendens til sundere alternativer samt mere intense smagsoplevelser. 

Butikkerne skal ved at kombinere fysisk og mental velvære med et ansvarligt forbrug skabe en sammenhængende sundshedsoplevelse.

Speed up

63 pct. af forbrugerne bruger mindre end 20 minutter i dagligvarebutikken, så hastighed er blevet en afgørende faktor. Det stiller krav til butikkernes skiltning og produktplaceringen. Samtidig køber 40 pct. af danskerne ind mindst hver anden dag, hvilket åbner mulighed for mersalg men også stiller krav om fornyelse i butikkerne.

Som en del af effektiviteten presses de traditionelle måltider til fordel for færdigretter, men også af snacking. 40 pct. snacker eller spiser mellemmåltider flere gange om ugen. Hos de unge Generation Z'er er der 19 pct. der snacker dagligt, og hele 54 pct. af Generation Z finder et bredt udvalg af hurtige snacks/måltider i supermarkedet vigtigt.

Men snacks skal ikke kun være hurtige. De må gerne være luksuriøse, velsmagende og kalorieholdige. Den form for selvforkælelse og nydelse går under betegnelsen 'endulging snacking', og produkter der tilbyder dette kan sælges til premium-priser.

AI-driven transformation

AI har potentiale til at personliggøre indkøbsoplevelsen ved at analysere for eksempel tidligere køb og præferencer samt andre data kan AI foreslå produkter og opskrifter direkte til hver enkelt kunde.

Digitale skilte kan også personliggøres via AI, så hver kunde ser individuelt målrettet tilbud og information. På leverandørsiden har AI allerede bidraget til at spotte nye smagstendenser ved at analysere enorme mængder af data fra de sociale medier. Det giver en unik mulighed for hurtigt at tilpasse og lancere nye smagsvarianter.

Fremtiden er kompleks, som disse trends viser, og en succesfuld fremtid kræver en klar vision for morgendagens muligheder.